Om mig

Jeg er udannet lærer herunder musiklærer. Jeg har arbejdet mange år som friskolelærer. Udover arbejdet som selvstændig i Consono er jeg også leder af Gospelfællesskabet Sønderborg, som består af hele fem gospelkor – Gospel4Kids, Gospel4Teens, Hearts of Gospel, Gospel4Ever og New Hope Gospel Choir.

I arbejdet med sangundervisning, workshops m.m. benytter jeg mig af min pædagogiske uddannelse og erfaring fra lærergerningen og blander det med mange års engagement i musik – både som musiker og sanger. 

Udover dagligdagen med gospelkorene har jeg i mere end 10 år lavet gospelworkshops for børn og voksne både på skoler og i kirker, gospel som teambuilding for institutioner, firmaer og foreninger, koncerter og gospelgudstjenester i mange forskellige kirker og kirkesamfund. Jeg skriver også mine egne gospelsange og har ligeledes været med til at udgive en cd med et gospelkor.

Samarbejdet med solister og musikere fra ind- og udland har ligeledes været en stor del af arbejdet med gospelkorene. 

For mig er det bedste ved at arbejde med mennesker, sang og gospel den glæde, fred og kærlighed, der følges hånd i hånd med det at synge sammen og skabe god musik sammen. 

Med venlig hilsen
May Jeznach Madsen